Da hovedparten af befæstningsarbejdet i perioden 1886–1894 blev koncentreret omkring København, lå store dele af landet relativt ubeskyttet. Både Sjælland uden for hovedstadsområdet og Jylland stod uden egentlige moderne forsvarsanlæg, og særligt de vigtige søforbindelser mod syd vakte bekymring.
For at sikre forbindelsen mellem Sjælland og Falster og samtidig forhindre fjendtlige flådestyrker i at trænge ind i de indre farvande, besluttede man at opføre en række kystbatterier.
Indgangen
Lynæs Fort
Et af de større anlæg var Lynæs Fort, der skulle beskytte indsejlingen til Isefjorden. Fortet kom til at spille en rolle langt ud over sin oprindelige tid og var i brug helt frem til efter Den Kolde Krig.
Planer i Smålandsfarvandet
Samtidig blev der udarbejdet ambitiøse planer for yderligere anlæg i Smålandsfarvandet. Her indgik både en planlagt flådehavn og en befæstet stilling på Vejrø. Disse planer blev dog aldrig fuldt realiseret.
Grønsundstillingen
Borgsted Batteri
Af de sydlige anlæg var det kun Grønsundstillingen, der faktisk blev opført.
Stillingen bestod af Masnedøfort på Masnedø syd for Vordingborg samt Borgsted Batteri og Hårbølle Batteri, placeret længst mod syd på Møn. Tilsammen skulle anlæggene kontrollere og hindre fjendtlig indsejling gennem Storstrømmen og Grønsund og dermed sikre den strategisk vigtige forbindelse mellem Sjælland og Falster.