I årene op mod Første Verdenskrig blev truslen fra luften stadig mere tydelig. Udviklingen gik hurtigt: fra de første primitive balloner og luftskibe til mere avancerede zeppelinere og fly. Det betød, at luftforsvaret fik en helt ny betydning – også for Københavns Befæstning.
De tidligste tiltag bestod ofte i ombyggede eksisterende kanoner, der blev forsynet med større elevation, så de kunne skyde opad. Først gradvist udviklede man egentligt luftskyts, særligt tilpasset opgaven.
De første skridt mod luftforsvar
Tyskland anskaffede sit første Zeppelin-luftskib allerede i 1909. I Danmark begyndte man først for alvor at interessere sig for luftforsvar i 1911. Udviklingen gjorde det klart, at truslen ikke kunne ignoreres, og samme år fik man bemyndigelse til at anskaffe en såkaldt ballonkanon.
Zeppelin luftskib
Som så ofte på forsvarsområdet gik processen dog langsomt. Først i 1912 blev der bevilget 250.000 kr., fordelt over årene 1913–1918. Det rakte til anskaffelse af omkring 6–8 ballonkanoner. I 1913 meldte også flåden sig på banen og ønskede ballonkanoner til det flydende kyst- og søforsvar.
Flyvebåden Mågen
Flåden rådede omkring 1914 over flyvebåde, ombyggede på Orlogsværftet (den såkaldte Mågen-klasse). De var oprindeligt tænkt til rekognoscering, men man begyndte at overveje egentlige kampopgaver, herunder anvendelse af små bomber mod luftskibe.
Ballonkanoner og improviserede løsninger
I 1915 fremsatte hæren et konkret ønske om 20–25 ballonkanoner i kalibrene 65–75 mm., eventuelt indkøbt i det neutrale USA. Samtidig arbejdede Hærens Tekniske Korps på at ombygge eksisterende 47 mm kanoner til luftforsvar.
Denne løsning blev i februar 1915 anbefalet som grundlag for hele hærens luftforsvar og markerede reelt begyndelsen på Københavns luftforsvar. Kystforsvaret måtte afgive en række 47 mm kanoner, som oprindeligt var beregnet til torpedobådsforsvar, men blev kompenseret med andre våben.
Det første tyske luftskibsangreb mod England i januar 1915 understregede alvoren. Truslen blev taget meget alvorligt i den danske hær. Generalløjtnant Tuxen beskrev i et brev den tyske ubåds- og luftkrig som ”forbløffende, dristig og grusom”.
Man forventede, at et eventuelt luftangreb mod Danmark ikke ville blive rettet mod befæstningsanlæggene eller Tunestillingen, men direkte mod København i form af et terrorbombardement. Et sådant angreb kunne have afgjort en krig meget hurtigt.
En ny krigsform
Under Første Verdenskrig voksede lufttruslen markant. Udviklingen gik fra sårbare balloner til store flermotorede bombefly med betydelig rækkevidde og bombelast.
47 mm. ballonkanon
Bekæmpelsen skete primært med rekylgeværer og sprænggranater. Ældre skyts kunne anvende granatkardæsk. Man anvendte blandt andet ombyggede 47 mm ballonkanoner, 75 mm kanoner i luftmålsaffutager og rekylgeværer. Egentligt, moderne antiluftskyts fandtes ikke.
Effektiviteten var i begyndelsen lav: i 1914 krævede det omkring 50.000 skud at skyde et fly ned. I 1917 var tallet reduceret til ca. 4.000 skud og i 1922 til omkring 800.
Forsøg viste, at rekylgeværer ikke alene havde en positiv effekt på troppernes moral, men også udgjorde en reel trussel mod luftmål. 47 mm kanoner med brandammunition var farlige for luftskibe, men kun effektive mod fly ved direkte træffere.
Danske forsøg og nye ideer
Sommeren 1915 gennemførtes danske forsøg med nye brandrør i granater. De kunne detonere efter en vis tid eller ved anslag i luftskibenes kanvasbeklædte brintbeholdere. Man eksperimenterede også med lyssporammunition, hvor fosfor kunne antænde brinten.
Hærledelsen arbejdede med to scenarier:
-
Bombning af større områder som bydele.
-
Bombning af specifikke mål som militære anlæg.
Bombning fra stor højde kunne ikke effektivt bekæmpes fra jorden. Her nævntes for første gang behovet for jagerfly. Bombning af udvalgte mål krævede derimod lavere flyvehøjde og gjorde luftfartøjerne sårbare over for jordild.
Behovet blev opgjort til 25 fly fordelt på fire eskadriller. På dette tidspunkt rådede hæren kun over seks fly af forskellig type.
Siemens-Schuckert bombefly
Artilleriet skulle, iflg. generalmajor Holm, opstilles i byens periferi og helst på lastbiler med to pjecer følgende steder:
Placering af luftværnsskyts
1: På Vognmandsmarken
2: På bakken nord for Bispebjerg Mølle
3: På Brønshøj vandtårn
4: På Frederiksberg gasværk (fra 1895 på Lampevej – det nuværende Finsensvej)
5: På bakken nord for Søholm Gård (Aalholm)
6: På Vordesbakke nord for jernbaneviadukten (Gl. Køge Landevej)
7: Ved den vestlige ende af dæmningen over Kalvebod Strand
8: På Amager Fælled ved det nye faste batteri (Artillerivej/Njalsgade)
9: På Christianhavns Fælled
Søværnets luftskyts
Søforsvaret skulle, tættest på byen, have to luftmålspjecer placeret på
1: Treknoner
2: Lynetten
3: Mellemfort
4: Prøvestenen
Luftskyts omkring København
Længere fra byen skulle der anbringes 2 pjecer på
1: Tårbæk Fort
2: Charlottenlund Batteri
3: Middelgrundsfortet
4: Flakfortet
5: Kastrup Batteri, Dragør Fort og Kongelunds Batteri.
Luftskyts på landbefæstningen
På selve landbefæstningen skulle der anbringes 32 pjecer således:
1: Christiansholms Batteri
2: Fortunfort
3: Garderhøjfort
4: Lyngby Fort
5: Bagsværd Fort
6: Gladsaxe Fort
7: Vestfonten (vestenceinten) 14 stk.
8: Sydfronten d.v.s. Amager. 6 stk.
9: Ved befæstningens observationsballonpark. 2 stk. (Islands Brygge)
Luftværnsild
Et luftforsvar tager form
Det samlede behov blev opgjort til 74 ballonkanoner. 38 stk. 47 mm kanoner var under ombygning, og der blev bevilget midler til 100 luftmålsaffutager til 8 mm rekylgeværer.
I efteråret 1915 begyndte man at camouflere befæstningsanlæggene mod observation fra luften. Afstandsmålere blev anskaffet, nye luftmålsaffutager udviklet, og projektører testet, blandt andet på Dragør Fort.
Marinen kom først med opstilling af egentlige luftværnskanoner. Ved årsskiftet 1915–16 blev en 75 mm luftværnskanon opstillet på kystforsvarsskibet Peter Skram.
Samtidig øvede hæren skydning mod lavtgående luftmål på Vestvolden, og ældre projektører blev ombygget, så de kunne belyse luftmål.
I foråret 1916 var de første ombyggede 47 mm kanoner klar, og der blev oprettet et egentligt luftforsvarskompagni. Senere blev også 75 mm luftværnskanoner opstillet ved Mosede Batteri på Tunestillingens sydflanke.
Projektører og rekylgeværer
I foråret 1916 var de ombyggede 47 mm. kanoner klar. man besluttede, at alle de steder Generalmajor Holm havde foreslået, udover en 47 cm. kanon, også skulle have opsat en 90 cm. projektør. Samtidig blev også udpeget 14 højtliggende steder, hvor der ved mobilisering skulle anbringes 2 rekylgeværer i luftmålsaffutage.:
8. mm rekylgevær M/1902
1: Hjørringgade 31
2: Strandboulevarden 3
3: Amaliegade 26-36 (suppleret med en projektør)
4: Christianhavns Fælled
5: Hjørnet Burmeistergade / Prinsessegade (suppleret med en projektør)
6: Thorshavnsgade 24
7: Christiansborg Slot (Tårnet)
8: Rundetårn
9: Utrecht ejendommen på Rådhuspladsen (suppleret med en projektør)
10: Hjørnet Eskildsgade / Halmtorvet
11: Udkigstårnet i Zoologisk Have
12: Hjørnet Bülowsvej / Thorvaldsensvej
13: Hjørnet Brønshøjgade / Gentoftegade (Gentofte)
14: Tårnet over indgangen til ingeniørkasernen (Svanemøllen)
April 1916 påbegyndes opstillingen af de første to 47 mm. anti-ballonkanoner af i alt 4 på Orlogsværftet. De blev opsat på kasernens og kedelsmedjens tag, på Arsenaløen og på værftets flyveplads. De blev støttet af to 90 cm. projektører på tagene af spanteloftet og takkelloftet. Luftforsvaret var nu af en størrelse, så der i foråret 1916 oprettes et luftforsvarskompagni.
75 mm. kanon i tillempet affutage
Varsling og begrænsninger
I efteråret 1916 blev der bevilget penge til trykluftsirener til varsling af luftangreb og til indkøb af seks danske jagerfly, som dog først skulle leveres i 1917.
Som resten af forsvaret blev luftværnet ramt af manglende bevillinger, efterhånden som den politiske vilje til at holde Danmark på krigsfod svandt. Det førte til paradoksale situationer, hvor man støbte sokler til kanoner, der aldrig blev færdiggjort.
Tyske planer viser, at luftskibe fra Østersøområdet var tiltænkt et eventuelt angreb på Danmark. Angrebsmålene omfattede København samt havne, industri og forsvarsanlæg. Samtidig var man tysk side klar over, at det danske luftforsvar kun var svagt udbygget.