Henri Alexis Brialmont (1821–1903) var belgisk general og en af sin tids mest indflydelsesrige eksperter i fæstningsbyggeri. Han er især kendt som hovedmanden bag befæstningen af Antwerpen, men hans betydning rakte langt ud over Belgiens grænser.
H.A. Brialmont
Brialmont spillede en central rolle i det internationale samarbejde mellem ingeniørofficerer i anden halvdel af 1800-tallet. Den danske ingeniørofficer Sommerfeldt havde et tæt fagligt samarbejde med Brialmont og lod sig i høj grad inspirere af hans arbejde – ikke mindst erfaringerne fra befæstningen af Antwerpen og Maas-linjen.
Samarbejdet omfattede også den hollandske general Kromhout, der stod bag Amsterdams cirka 135 kilometer lange forsvarsring. Her blev vand anvendt i stor skala som en passiv forsvarshindring, en idé som fik stor betydning og også satte sit præg på senere befæstningsanlæg, herunder Københavns Befæstning.
Brialmont arbejdede desuden med fæstningsanlæg i flere europæiske lande, blandt andet Rumænien, Østrig og Tyrkiet. Overalt blev han anerkendt som en førende militærteoretiker, særligt inden for befæstningskunsten, netop i en periode hvor artilleriet gennemgik en hastig teknologisk udvikling.
Han var blandt de første til systematisk at anvende panserkonstruktioner i landbefæstninger, hvilket fik stor betydning for beskyttelsen af Europas storbyer i slutningen af 1800-tallet. Som militærforfatter udgav han en lang række indflydelsesrige værker, herunder La fortification du temps présent (1885), Influence du tir plongeant et des obus torpilles sur la fortification (1888) og La défense des États et la fortification à la fin du XIXe siècle (1895).
Henri Alexis Brialmonts idéer og arbejder udgør dermed et vigtigt bagtæppe for forståelsen af både Københavns Befæstning og den europæiske fæstningsudvikling i perioden op til Første Verdenskrig.