Danmarks nederlag i 1864 afslørede med al tydelighed, at det danske artilleri var både teknologisk forældet og militært ineffektivt. Denne erkendelse fik stor betydning, da opførelsen af Københavns Befæstning tog fart i de følgende årtier. Skulle hovedstaden forsvares effektivt, krævede det moderne og slagkraftigt skyts.
Derfor blev der under befæstningens opbygning foretaget massive indkøb af nyt artilleri. Hovedleverandøren var den tyske industrigigant Krupp, men der blev også anskaffet skyts fra svenske Finspong og enkelte pjecer til artilleritoget fra den franske producent Canet.
12cm fæstningskanon
Det middeltunge artilleri – rygraden i landforsvaret
Det middeltunge danske landartilleri udgjorde rygraden i forsvaret og var primært baseret på 12 og 15 cm kanoner. Da forsvarsdoktrinen tog udgangspunkt i faste befæstningsanlæg, blev størstedelen af artilleriet anvendt som positionsskyts.
Mange af kanonerne var monteret i de karakteristiske høje voldaffutager, som hævede løbet over voldkronen og gav artilleriet stor rækkevidde og gode skudfelter. Denne opstilling gjorde det muligt at dække både forland og tilgange til fæstningen effektivt.
Lettere artilleri
120 mm haubits, kaponiereaffutage
Ud over det tunge skyts rådede befæstningen over et bredt udvalg af lettere artilleri. Her fandtes blandt andet 15 cm kanoner, 120 mm haubitser, 75 mm kanoner og 53 mm skyts, især placeret i forternes tårne og lavetter.
Disse kalibre fandtes i mange forskellige affutager og blev brugt til nært forsvar af både land- og søforternes grave og struber. Nogle af de mindste kanoner – især 47 mm skyts – blev også monteret i særlige luftmålsaffutager. Disse såkaldte ballonkanoner var beregnet til bekæmpelse af observationsballoner og blev opstillet både på forterne og på høje bygninger inde i byen.
Feltartilleri og modernisering
Feltartilleriet var i udgangspunktet baseret på 9 cm feltkanoner, som kunne følge hæren i felten. Under Første Verdenskrig, i perioden 1914–1918, gennemførtes en begrænset modernisering, hvor der blev indkøbt 17 og 19 cm feltskyts.
Disse tungere kanoner blev blandt andet anvendt i Tune-stillingen, som indgik i forsvaret af hovedstaden under krigens neutralitetsvagt.
Maskinskyts – fra mitrallieuser til maskingeværer
To-løbet mitrailleuse
Artilleriet blev suppleret med 8 mm maskinskyts, de såkaldte mitrallieuser. Disse hånddrevne våben var forgængere for maskingeværet og blev indkøbt hos Gatling i USA. Mitrallieuserne fandtes både i faste affutager i forter og kaponierer samt i mobile feltaffutager.
Efterhånden blev mitrallieuserne afløst af egentlige maskingeværer, de såkaldte rekylgeværer. Her kom det danske system til at spille en hovedrolle. Fra 1902 blev Madsen maskingevær indført i både faste anlæg og i felten.
Madsen-maskingeværet opnåede stor international udbredelse og blev et af verdens mest anvendte maskingeværer. Det blev produceret af Dansk Riffelsyndikat, senere kendt som Dansk Industrisyndikat (DISA), og er et af de mest markante danske bidrag til den militære teknologihistorie.
Billeder af dansk artilleri
9 cm kanon i feltaffutage
12 cm. lang jernkanon i voldaffutage
12cm. lang jernkanon i voldaffutage
12 cm lang jernkanon
15 cm. kort stålkanon M.1884
15 cm kort jernkanon, “Kvindekanon”.
15 cm. lang jernkanon M/1884
15 cm. lang jernkanon