Kastrup Fort blev opført i årene 1886–1887 og bar oprindeligt navnet Kastrup Batteri. Senere ændredes betegnelsen til fort, i takt med at anlæggets rolle og betydning i Københavns Befæstning blev tydeligere.
Batteriet 1890
Fortet indgik i søbefæstningens mellemste linje og havde til opgave at sikre den sydlige indsejling til København gennem Konge- og Hollænderdybet mellem Saltholm og Middelgrunden.
Fortet var anlagt som et åbent jordværk og bestod af to store traverser med indbyggede kasematter til opbevaring af ammunition. Kasematternes vægge var udført i cirka 1,5 meter beton og dækket af op til 30 meter jord. Efter datidens målestok blev de betragtet som sprængsikre og gav god beskyttelse mod fjendtlig beskydning.
Skytset
Skytset var opstillet på begge sider af de to hovedtraverser, mens en mindre central travers lå mellem de to midterste kanoner. Denne midtertravers havde dog ingen kasematbygning. Der fandtes ingen egentlige dækningsrum for mandskabet, som i stedet var indkvarteret i telte. Ammunitionen blev transporteret til kanonerne på små vogne gennem fire lange poterner – to fra hvert magasin.
Kastrup Fort var omgivet af en bred, våd grav på 30–50 meters bredde og omkring 3 meters dybde. I voldgraven var der placeret flere gravkaponierer, som skulle sikre flankeforsvar mod fjender, der forsøgte at nærme sig anlægget.
Armering og teknisk udstyr
Kastrup batteri. 30,5 cm. kanon
Fortets hovedbevæbning bestod af fire kraftige 30,5 cm kanoner, suppleret af tre 15 cm kanoner, noget ældre forladeskyts samt mitrailleuser til nærforsvar. Under Første Verdenskrig blev bevæbningen udvidet med yderligere to 75 mm og to 47 mm kanoner samt flere rekylgeværer monteret i luftmålsaffutager. De to 47 mm kanoner kan have fungeret som ballonkanoner, beregnet til bekæmpelse af luftmål.
Til observation og ildledning rådede fortet over to kikkertstationer samt to projektører med en diameter på henholdsvis 90 cm og 150 cm, som gjorde det muligt at oplyse søområdet under mørke.
Fotos fra Kastrup Fort 2011
Nedlæggelse og senere anvendelse
Kastrup Fort blev nedlagt i 1922, og i 1925 overtog Københavns Kommune anlægget. Under den tyske besættelse blev fortet anvendt af besættelsesmagten, og efter krigen fungerede det i en periode som flygtningelejr. Senere har området dannet ramme om mange forskellige aktiviteter, herunder gratis udendørs biograf og teater. Den gamle scene eksisterer fortsat.
Rekreativt område og historisk potentiale
I dag fremstår Kastrup Fort som et rekreativt område med grønne arealer og legepladser. Samtidig er store dele af fortets struktur skjult af tæt, vildtvoksende bevoksning. Med relativt enkle midler kunne man blotlægge gamle belægninger og fundamenter samt opsætte informationstavler, der formidler stedets historie. Fortet rummer fortsat et betydeligt – og til dels uudnyttet – historisk potentiale.
Skydebane
En vedholdende myte
Der knytter sig en myte til Kastrup Fort om, at et af ammunitionsmagasinerne skulle være blevet anvendt af tyskerne til hemmelige henrettelser af desertører under besættelsen. En døråbning mod poternen bærer tydelige spor af kraftig beskydning, hvilket har næret fortællingen. Alt tyder dog på, at rummet snarere har været brugt som skydebane, muligvis i tiden lige efter krigen. Blandt andet mangler gulvet afløb, hvilket ville have været særdeles upraktisk ved henrettelser ved skydning.