Søfronten

Søfronten gav langt mindre anledning til politisk og offentlig debat end landbefæstningen. Danmark havde gennem århundreder haft en stærk flådetra­dition, og marinen nød fortsat stor tillid. De gamle søhelte levede endnu i den nationale bevidsthed, og selv nederlaget i 1864 havde ikke for alvor svækket troen på flådens evne.

Kystforsvaret var en selvfølge

Der herskede en udbredt opfattelse af, at marinen kunne standse en fjendtlig flåde allerede ved vandkanten. I samarbejde med kyst- og søforter mente man desuden at kunne forhindre et bombardement af København fra søsiden. Netop derfor blev kyst- og søforter anset som en nødvendig og naturlig støtte for flåden.

Opførelsen af sømilitære anlæg mødte derfor langt mindre modstand end udbygningen af landbefæstningen. Mange af de ældre søforter og kystbatterier var forældede eller lå for tæt på byen, og samtidig var man fuldt bevidst om, at et bombardement fra søsiden hurtigt kunne blive en realitet.

Prøvestenen, struben 1922

Søfrontens tre forsvarslinjer

I 1916 var søfronten organiseret i tre forsvarslinjer med stigende afstand fra København.

1. linje – den inderste

Den inderste linje bestod primært af ældre og umoderne anlæg. Her fandtes blandt andet Søfortet Trekroner, opført fra 1787, som allerede halvfærdigt havde deltaget i Slaget på Reden i 1801, samt Søfortet Prøvestenen, hvis historie kan føres tilbage til 1713.
De øvrige anlæg i denne linje stammede hovedsageligt fra første halvdel af 1800-tallet og var teknologisk overhalet.

1. linje – den inderste:

• Søfortet Trekroner

• Søfortet Mellemfort

• Søfortet Prøvestenen

• Søbatteriet Lynetten

• Strickers Batteri (ombygget)

• Kalkbrænderibatteriet

2. linje – den mellemste

Den mellemste linje blev opført i den såkaldte provisorietid fra 1886 til 1894. Disse anlæg var væsentligt mere moderne og bedre tilpasset tidens artilleri og krigsførelse.

Anlæg i 2. linje:

• Charlottenlund Batteri (senere fort)

• Middelgrundsfortet

• Kastrup Batteri (senere fort)

• Fløjbatteriet Avedøre

• Fløjbatteriet Hvidøre

3. linie – den yderste

Den yderste linje blev opført efter forsvarsforliget i 1909 og repræsenterede det mest moderne søforsvar. Disse anlæg var fuldt på højde med den maritime trussel, Danmark kunne forvente at møde i begyndelsen af det 20. århundrede.

Anlæg i 3. linje:

• Flakfortet

• Dragør Fort

• Kongelunds Batteri

• Mosede Batteri

• Tårbæk Fort (også landfort)

• Barakke Batteri

• Saltholms Batteri