Befæstningens oversvømmelser

Befæstningens oversvømmelser var en central del af Københavns Befæstning. Formålet var klart: enten at standse en fjendtlig fremrykning helt eller at tvinge fjenden ind i bestemte områder, hvor han kunne beskydes effektivt. Vand havde i århundreder været anvendt som et passivt, men særdeles virkningsfuldt forsvarsmiddel – og omkring København blev det udnyttet i stor skala.

Oversvømmelsen

Vandets kilde

Oversvømmelserne var især knyttet til forsvaret af Nordfronten. Vandet skulle komme fra Furesøen, hvor man normalt regnede med en vandstand på ca. 20 meter over dagligt vande. Ved fuld iværksættelse kunne der ledes op til 22 m³ vand i sekundet ud i systemet, og den hurtigste beregnede fyldningstid for hele oversvømmelsesanlægget var otte døgn. En sådan operation ville sænke Furesøens vandstand med omkring halvanden meter.

Nordre og søndre oversvømmelse

Oversvømmelserne var opdelt i en nordre og en søndre del. Til den søndre oversvømmelse knyttede sig muligheden for at efterfylde Vestenceintens kanal samt oversvømme Store Kagsmose vest for Husumenceintens sydligste front. Dermed kunne man udvide oversvømmelsesområdet, hvis situationen krævede det.

Styrtseng Klampenborg

Vandets vej gennem landskabet

Fra Furesøen blev vandet ledt gennem fæstningskanalen – den regulerede Fureå – til Lyngby Sø, der havde en vandstand på ca. 18,5 meter over dagligt vande. Undervejs passerede vandet det vigtige stemmeværk ved Frederiksdal, som til daglig var lukket eller kun let åbent for at sikre vand til møllerne langs Mølleåen. Netop dette stemmeværk var et af systemets nøgler.
Når oversvømmelsen skulle iværksættes, blev stemmeværket først næsten helt – og senere helt – åbnet. Samtidig lukkede man for vandets normale løb ved Lyngby Mølle og ved Nordbanebroen over Mølleåen. I stedet blev det ellers lukkede Lyngby Stemmeværk åbnet, så vandet kunne ledes gennem Lyngby Kanal mod Ermelunden og videre gennem Ermelunds Stemmeværk under Ermelundsbroen. Øst herfor lå de egentlige oversvømmelsesbassiner, hvor vandet bredte sig ud over terrænet.

Et planlagt forsvar

Maleri af oversvømmelsen

Oversvømmelserne var ikke improviserede, men nøje planlagt. Man havde detaljerede tidsplaner for, hvornår de enkelte oversvømmelser ville være effektive – både hver for sig og samlet. Afhængigt af hvor meget vand der blev ledt til de nordre, søndre og Kagsmose-områder, varierede fyldningstiderne fra godt ét døgn til op mod otte døgn.

Samlet set viser oversvømmelsessystemet, hvor gennemtænkt befæstningen var. Landskabet blev bevidst inddraget som en aktiv del af forsvaret, og vandet blev – uden et eneste skud – et af de stærkeste våben i forsvaret af hovedstaden.

Fyldningstider i døgn af Befæstningens oversvømmelser

Rester af oversvømmelsesanlæggene 2011 og 2020

Link til hjemmesiden Fæstningskanalens Venner