Vestfronten var Københavns vestlige forsvarlinje. Den også kendt som Vestenceinten og strækker sig fra Køge Bugt i syd til Utterslev Mose i nord. Den udgør en sammenhængende forsvarslinje på hele 14,3 kilometer uden afbrydelser.
Voldens forløb
Forsvarsværket har et let buet grundrids, opbygget af 23 rette voldlinjer, der er knækket over 21 punkter. Hver voldlinje var cirka 600 meter lang – en afstand, der svarede til mellemrummet mellem de flankerende skytskasematter, de såkaldte kaponierer.
Forskellige fæstningsprincipper
Langs Vestfronten blev der anvendt forskellige fæstningsprincipper. På strækningen fra Køge Bugt til Harrestrup Å benyttede man det modificerede bastionære grundrids. Dette princip er kendetegnet ved kaponierer, som var placeret med 600 meters mellemrum direkte i voldgraven. Systemet blev også kendt som Den Danske Front eller Den Sommerfeldtske Front, opkaldt efter opfinderen, oberstløjtnant Sommerfeldt.
Fra Harrestrup Å og videre nordpå til Utterslev Mose anvendtes det mere traditionelle bastionære grundrids med et karakteristisk savtakket forløb.
Kommando og organisation
Vestenceinten var opdelt i tre kommandoafsnit: Avedøre-, Glostrup- og Husum-afsnittene. De tre afsnit var underlagt en fælles kommando, som skulle have hovedkvarter på Damhuskroen i Rødovre.
Vand, voldgrave og artilleri
I den nordlige ende ved Utterslev Mose var voldgraven forbundet med Søndre Oversvømmelse. Det gjorde det muligt at efterfylde voldgraven med vand og dermed styrke forsvaret.
I de permanente batterier var der opstillet 12 og 15 cm kanoner til fjernkamp. Disse kunne i en krigssituation suppleres af midlertidige armeringsbatterier, ligeledes bevæbnet med 12 og 15 cm skyts.