Nordfrontens forter < Københavns Befæstning 1880-1920

Nordfrontens forter

Nordfrontens forter blev opført som enkeltstående anlæg. Terrænet nord for København egnede sig nemlig ikke til en sammenhængende forsvarslinje – en såkaldt enceinte – som man kender den fra Vestfronten i Københavns Befæstning.

Fra Utterslev Mose og nordpå blev der i årene 1888–1892 anlagt en kæde bestående af fem forter. I 1913 blev der opført endnu et fort, Tårbæk Fort, for at lukke det berømte og meget omtalte “hul i Nordfronten”.

Forternes udformning

Alle forterne i kæden, med undtagelse af Garderhøj Fort, blev opført som trekantforter. Garderhøj Fort adskiller sig ved at have en firkantet grundplan.

I forternes bagside, den såkaldte strube, lå en kasematbygning. Denne rummede en kaponiere, udformet efter det bastionære grundrids, som gjorde det muligt at flankere strubegraven. I kasematbygningens kasematter mod graven fandtes blandt andet belægningsrum og køkken. På den anden side af en tværgående gang, længst inde under fortets jorddække, lå fortets ammunitionsmagasiner.

Forternes forsvar

Trekantfort

Forterne var omgivet af ca. 10 meter brede grave: to flankegrave og én strubegrav. Gravens inderside (escarpen) og yderside (contrescarpen) var ikke beklædt, men på indersiden var fortet sikret med en cirka 1½ meter høj betonmur, hvorpå der var monteret et højt stormfrit jerngitter. I dag er det kun gitteret ved Bagsværd Fort, der stadig eksisterer.

I den mod fjenden vendende spids – saillanten – havde alle forterne en saillantkaponiere, hvorfra de to flankegrave kunne beskydes. Undtagelsen var Garderhøj Fort, som på grund af sin firkantede form havde to gravkaponierer.

Garderhøj Fort adskilte sig også ved at have en infanterikaserne placeret nede i graven. Dette skyldtes, at fortet blev opført af en privat organisation, Den Frivillige Selvbeskatning, og det blev samtidig tungere bevæbnet end de øvrige forter.

Til hvert fort hørte et glacis – et åbent, skrånende terræn – hvorfra infanteriforsvar kunne etableres.

Skyts og bevæbning

Dækket med tårne

Oven på kasematbygningen lå skytsetagen. Alt skyts var monteret i pansertårne. De tungeste våben var 15 cm kanoner, anbragt i panserlavetter eller pansertårne, som kunne drejes hele 360 grader, men ikke hæves eller sænkes.

De lettere kanoner samt mitrailleuser var derimod monteret i såkaldte forsvindingstårne, som kunne hæves over jordoverfladen under brug og sænkes igen for beskyttelse.

Tårbæk Fort og “Hullet i Nordfronten”

Karrikatur “Hullet i Nordfronten”

I mange år blev det svage forsvar nord for Dyrehaven kritiseret og i folkemunde døbt “Hullet i Nordfronten”. Området blev ofte genstand for både debat og folkelig satire.

Tårbæk Fort blev opført for både at lukke dette hul og forhindre en fjendtlig landgang på Nordkysten. Resultatet blev dog et kompromis: et fort, der skulle fungere som både land- og kystfort på samme tid. Denne dobbelte funktion gjorde fortet til en militær hybrid og vanskeliggjorde en optimal udnyttelse af anlægget.