Fortunfortet blev påbegyndt i 1891 og hejste kommando den 20. december 1892. Det hører til blandt de mindste forter i Københavns Landbefæstning, men rummer alligevel en bemærkelsesværdig historie og flere tekniske særtræk.
Fortunfortet 1892
Fortet moderniseres
Under Første Verdenskrig blev fortet moderniseret. I det østlige hjørne blev der indrettet et maskinrum, hvor en motor kunne levere elektricitet til datidens nyeste militære teknologi. Det muliggjorde både telegrafi og brug af lyskastere – en vigtig del af det moderne forsvar, hvor kommunikation og oplysning af terrænet spillede en stadig større rolle.
Bevæbning og bemanding
Fortunfortets bevæbning var primært rettet mod nært forsvar. Fortet rådede over fire 75 mm hurtigskydende kanoner anbragt i forsvindingstårne samt fire 47 mm hurtigskydende kanoner. Hertil kom 12 rekylgeværer, som især var beregnet til forsvar af graven omkring fortet.
Under Første Verdenskrig var fortet bemandet med omkring 110 mand fra sikringsstyrken – en styrke, der hurtigt kunne sættes ind i tilfælde af krise eller angreb.
Et fort med særlige løsninger
Fortunfortet adskiller sig på flere punkter fra de øvrige trekantforter. Skytsetagen er udført som en forskudt etage, hvilket gav en anderledes intern opbygning end normalt. Samtidig er kaponiererne todelte og forsynet med åbninger fra opholdsrum, så håndvåben kunne anvendes direkte mod angribere i graven.
Disse løsninger viser, hvordan forterne løbende blev tilpasset nye taktiske erfaringer og våbentyper.
Skudforsøg 1902
Skudforsøg 1893
Allerede året efter fortets færdiggørelse blev det taget i brug til praktiske forsøg. I 1893 gennemførtes der skudforsøg mod panserskodderne på flere forter – herunder Fortunfortet. Der blev skudt fra cirka 25 meters afstand med 8 mm gevær M/1889.
Resultatet kan stadig ses i dag: De omkring 5 mm dybe anslag i panserskodderne vidner om både datidens våbenteknologi og forternes beskyttelsesniveau.
Forskellig brug af fortet
Fortunfortet blev officielt nedlagt i 1920. Herefter fulgte en lang periode med meget forskelligartet brug – og misbrug. Fortet har blandt andet fungeret som svampefarm, reservedelslager for motorcykler og krudtlager for Tivoli.
I forbindelse med krudtlageret indtraf en tragisk ulykke. Den 5. maj 1945 brød fire unge mænd, formentlig påvirkede af alkohol, ind i fortet – sandsynligvis for at stjæle fyrværkeri. Uf orsigtig rygning antændte formentlig krudtet, og alle fire omkom i eksplosionen.
Det mest medtagne fort på Nordfronten
I dag regnes Fortunfortet for det mest ødelagte fort på Nordfronten. Selvom den skiftende anvendelse har sat sine spor, er det især fugt og manglende tætning, der har forårsaget de største skader.
Fortet trænger først og fremmest til en ny membran på dækket for at standse vandindtrængningen – et problem, som Fortunfortet desværre deler med flere andre anlæg i Københavns Befæstning. Trods sin tilstand står fortet stadig som et stærkt vidnesbyrd om både befæstningens militære rolle og dens lange, ofte dramatiske efterliv.
Fortunfortet 2009
