Mellemfortet lå ca. 1.100 meter øst for Quinti Bastion og blev opført i årene 1860–1863 på omkring tre meters vanddybde. Mod søsiden var fortet sikret af en pælerække, foran hvilken der var anlagt et ca. 1,5 meter tykt stenglacis. Oven på dette rejste sig en massiv betonmur, 3–5 meter høj og ca. 2 meter tyk, beklædt med granit. Mod havnesiden fandtes en betonkajmur.
Fortet
Fortets hovedfront (facen) var ca. 90 meter lang og omkring 25 meter dyb. Hertil kom to flanker med en dybde på henholdsvis 35 og 25 meter. Anlægget omfattede desuden en nordlig havnemole på ca. 90 meters længde og en sydlig mole på ca. 40 meter. Havnebassinet mellem molerne var delvist opfyldt, idet den nordlige halvdel rummede en kaserne med plads til omkring 180 mand. Kasernebygningen var opført med 60 cm tykke betonvægge.
Brystværnet var særdeles kraftigt udført med en tykkelse på ca. 6 meter og havde indvendigt en beklædningsmur af 1,8 meter beton. På facen fandtes én midtertravers og to skuldertraverser. I disse var der indbygget ammunitionsmagasiner, som var beskyttet af op til 9 meter beton samt yderligere 1–2 meter jord.
Bevæbning
Mellemfortet var tungt bevæbnet og indrettet til både kyst- og nærforsvar. Bevæbningen omfattede:
-
2 stk. 35,5 cm stålkanoner L/30, opstillet én på hver flanke
-
4 stk. 24 cm stålkanoner L/40 med skjolde, opstillet på facen
-
3 stk. 47 mm hurtigskydende stålkanoner med skjolde, placeret med én på yderenden af hver flanke og én på den nordlige skuldertravers
-
2 stk. 8 mm to-løbede mitrailleuser
-
1 stk. 90 cm projektør samt 3 kikkertstationer
I 1911 bestod besætningen af ca. 130 mand. Senere blev bemandingen forøget til omkring 170 mand.
Mellemfort er helt forsvundet. Amagerværkets kullager ligger i dag præcis hvor fortet lå.
Der findes meget få billeder af Mellemfort.
Tegninger af Mellemfort
- Mellemfort, grundplan
- 24 vm brisk
- 35,5 cm. brisk
- Kasernen
- Højre travers
- Mellemtravers
- Venstre fløj
- Venstre fløj










