Lyngby Fort blev opført i årene 1887–1892 som en del af Københavns landbefæstning. Fortet ligger syd for Lyngby og blev oprindeligt kendt under navnet Gammelmosegårdfortet.
Fortet
Strubekaponiere, Lyngby fort
Arkitektonisk er fortet et betonstøbt, kassemateret trekantfort, hvilket afspejler tidens moderne militære ingeniørkunst. Konstruktionen var designet til at modstå kraftig beskydning og samtidig give optimale skudfelter mod en angribende fjende.
Bag opførelsen stod foreningen Fædrelandets Forsvar, som finansierede købet af grunden. Foreningen løb imidlertid tør for midler efter grundkøbet og overdrog derfor selve anlægsarbejdet til Krigsbestyrelsen.
Til gengæld forpligtede foreningen sig senere til at betale for tre af fortets panserlavetter.
Inden dette projekt havde Fædrelandets Forsvar allerede stået bag opførelsen af Garderhøjfortet.
Fortets armering
Bevæbningen var omfattende og afspejler fortets strategiske betydning. Hovedbestykningen bestod af
-
4 lange 15 cm kanoner, anbragt parvis i pansertårne
-
3 korte 15 cm kanoner i panserlavetter
-
2 stk. 75 mm hurtigskydende kanoner samt
1 mitrailleuse i forsvindingstårne
Til forsvar af voldgraven – den såkaldte gravflankering – var der i strube- og saillantkaponierer opstillet:
-
4 stk. 47 mm kanoner i krinolineaffutage
-
6 stk. 8 mm mitrailleuser
-
8 stk. 8 mm rekylgeværer
Samlet set fremstår Lyngby Fort som et teknologisk avanceret og veludrustet anlæg, der giver et klart indblik i Danmarks forsvarsstrategi og militære tænkning i slutningen af 1800-tallet.
